Om os

Møn Boulders

Vi har over 100 kvm bouldervæg og både et mørkt rum med lysene greb og et LED MoonBoard.

Alle vores vægge er lavet af trailerplader med god friktion og stabilitet hvilket mindsker risikoen for at falde betydeligt.

Vores madrasser er dobbeltlaget med et blødt lag nederst der absorberer faldet og et hårdt lag øverst der gør at man kan gå på det og som breder faldet ud over et større areal. Denne teknologi er med til at gøre at man kan klatre sikkert uden hverken instruktørtimer eller sikkerhedsline.

Selvbetjening

MønBoulders er 100% selvbetjening. Man lukker sig selv ind og står selv for betaling og at finde sko og den slags.

Bouldering

Bouldering er en klatredeciplin hvor man klatre på store sten uden line og med madrasser under. Denne klatredeciplin har vi så prøvet at efterligne i et mere sikkert miljø og indendørs – deraf navnet MønBoulders.

Kontakt

Du kan kontakte os her på siden – nederst til højre – igennem Facebook Messenger, hvor vi plejer at svare hurtigt.

Du er også altid velkommen til at skrive til os på mail; info@MønBoulders.dk

Priser

Medlem: 200kr. pr. md. (24/7/365)

Entré: 70kr. pr. dag. (9-21 hver dag)

Skoleje: 30kr. pr. dag. (Gratis for børn under 15)

Skokøb: Fra 599 og op.

Der kan betales med kontant, mobilepay og diverse kort. (Virker terminalen i hallen ikke, kan man altid betale på vores hjemmeside)

Grupper og Skoler

Vi giver gerne rabat til større grupper og i er altid velkomne til at skrive jeres specifikke behov og få et uforpligtende tilbud.

En model der virker rigtigt godt med grupper på 10-30 mennesker er at alle starter med at få et par lånesko og at en instruktør så giver en kort introduktion. Herefter er der så “fri lej” en times tid hvorefter instruktøren vil give nogle generelle fifs til alle. Instruktøren vil også være til stede den time og hjælpe dem der har brug for det. Efter den korte undervisning vil instruktøren blive så længe hjælp søges.

Sådan et arrangement plejer vi at tage 100kr pr. person for. og så er der mulighed for tilkøb af drikkelse osv. og i er også selv meget velkomne til at tage både mad og drikke med som gerne må nydes i hallen. Er der nogen i selskabet der ikke skal klatre, skal de naturligvis ikke betale noget og må stadig meget gerne være med inde i hallen hvor der er sofaer hvorfra man kan se på.

Sommerhuse

Sommerhusejere der udlejer deres sommerhus kan få et såkaldt Sommerhusmedlemskab, hvor de får en elektronisk nøgle til deres nøglebundt og kan benyttes af sommerhusets gæster. Denne nøgle vil give adgang til hallen 24/7 for alle sommerhusets brugere.

Undervisning

Der kan godt arrangeres undervisning, men det er noget der skal aftales i god tid. På stedet har vi lige nu ingen uddannede undervisere, men til gengæld mange års erfaring indenfor klatring. Dertil kommer, at vi har kontakt til gode undervisere, hvis man ønskere et højere niveau.